Feriehuse i de vestjyske klitter  Tversted Klitplantage  Lønstrup by

Seværdigheder og attraktioner i Nordjylland

Området omkring sommerhuset i Lønstrup byder på mange oplevelser, her er nogle udpluk.

Ruberg Knude Fyr ved Lønstrup

En gigantisk vandreklit har i løbet af et årti næsten tildækket Rubjerg Fyr og tilhørende bygninger. Ironisk nok var her sandflugtsmuseum, indtil sandet i slutningen af forrige århundrede blev så generende, at man valgte at flytte museet. Fyret forsvinder om 15-20 år. Fyret trues også af havet, der tålmodigt gnaver sig ind fra vest. Denne dramatiske skæbne var ikke til at forudsige, da man i år 1900 byggede Rubjerg Fyr på knudens højeste punkt, ca. 60 meter over havet. Med over 200 meter ud til kystskrænten og med kun ringe tegn på sandflugt, kan man næppe bebrejde bygherrerne, at de ikke forudså problemerne. Mere om Rubjerg Knude fyr.

Mårup Kirke

Umiddelbart syd for Lønstrup ligger nedstyrtningstruede Mårup Kirke. Da kirken blev bygget i 1200-tallet, var der et par kilometer til kysten. Siden har erosionen ubønhørligt gnavet bidder af klinten, og nu resterer der 8-10 meter. Den yderste del af kirkegården er allerede styrtet ned ad klinten, og i efteråret 2008 er kirken blevet nedbrudt kirken til 2 meters højde. Mere om Mårup kirke.

Kunsthåndværk og gallerier i Lønstrup

Lønstrup er et yndet ferie- og bosætningssted for kunstnere, skuespillere, forfattere, komponister og kunsthåndværkere. Du finder spændende glaspusterier, smykkeværksteder og gallerier.

Området omkring sommerhuset i Tversted byder på mange spændende oplevelser, her er et udpluk.

Nyd de kilometerlange hvide sandstrande ved Tversted

De er særdeles børnevenlige med høje klitter og uden stejle kyster. Der er naturligvis blåt flag på strandene. Stranden er en oplevelse på alle årstider.

Læg turen forbi ishusene på vej til stranden og smag de berømte Tversted-isvafler. De største kræver to hænder. God appetit.

Tversted Klitplantage

I den nordlige del af Tversted Klitplantage finder man Tversted Søerne. De er et yndet tilholdssted for gråænder, blishøns og rørhøns. Der findes også en populær naturlegeplads, og der er mulighed for at nyde den medbragte mad eller grille. Der er også flere afmærkede vandrerruter.

Ørnereservatet – Danmarks eneste

Ørnereservatet åbner porten til rovfuglenes fascinerende verden. Oplev verdens største ørne blive fodret og udfolde sig frit. Se den majestætiske ørn i øjnene og mærk vingesuset tæt over dig. Hør om falkejagten - en jagtform, hvor man er tættest på naturen. Se træningen af rovfuglene på Ørnereservatet.

Kunsthåndværk

Tversted Klitplantage

Ørnereservatet